Oracular Spectacular, 2008


‘Oracular Spectacular’: Velkommen ind i MGMT’s parallelunivers med zulu-folk og skæv, psykadelisk popmusik. På den europæiske udgivelse afbilledes forsanger Andrew VanWyngarden og keyboardspiller Ben Goldwasser på coveret, som hvad der bedst kan betegnes som new rave-surferzuluer, og i deres musikvideoer danser et lignende stammefolk med ildfakler rundt på stranden i solnedgang. Indimellem spiller MGMT da også på new rave-tangenterne så at sige, men bandet spænder over mange flere genrebetegnelser. 70′er ikoner som Bowie og Dylan er nogle af bandets forbilleder. Specielt førstnævntes popånd kan høres i musikken, og Bowie’s status som popmusikkens kamæleon genfindes som inspirationskilde hos MGMT, idet deres musikalske udtryk i høj grad er flertydigt. Surf / Jungle / Country, som der står på myspace-profilen. Dette, blandet med electronika, skæve synths og psykadelia, er nok det nærmeste, vi kommer med en beskrivelse af ord.
I 2005 udsendte de debut-ep’en ‘Time to Pretend’, og nu, i 2008, udsendte de altså fuldlængderen ‘Oracular Spectacular’ i Europa. Resultatet er uden tvivl spektakulært. De fem første skæringer er helt igennem fantastiske, geniale og enestående. Pladen starter ud med den eminente ‘Time To Pretend’, hvor lyrikken i sig selv er forbløffende: “This is our decision / To live fast and die young / We’ve got the vision / Now let’s have some fun”. Sangen handler om den selvdestruktive, ungdommelige tilværelse som rockstjerne - uden happy ending: “We’re fated to pretend”. Hvor ‘Time To Pretend’ har massive synth-effekter er anden skæring, ‘Weekend Wars’, mere rytmisk rockpoppet med storladen slutning. Denne efterfølges af den svimlende ‘The Youth’, der er mere afdæmpet, underlig nostalgisk og helt vidunderlig. ‘Electric Feel’ er tekstmæssig overlegen, über funky og fandens fængende. Melankolien finder MGMT frem på den hjerteskærende ‘Kids’. Anden del af albummet er niveauet blandet. ‘4th Dimensional Transition’ er eksprimeterende med inspirationskilder fra østen. Den ligegyldige ‘Pieces of What’ virker næsten anstrengende, mens ‘Of Moons, Birds & Monsters’ fungerer fortrinligt som blanding af blues og pop. På pladens to sidste numre, balladen ‘The Handshake’ og den poprockede ‘Future Reflections’, stiger intensiteten en anelse igen og runder albummet fint af.
‘Oracular Spectacular’ er et gennemført album, der beviser at MGMT er et superfedt band med musikalsk integritet. På trods af man kan høre nogle tydelige referencer, har de formået at kombinere dette med deres egne idéer og skabt noget nyt og unikt. Med Flaming Lips-producer bag knapperne har de fået lækker, sprød lyd. De har desuden tænkt meget over image, og resultatet er originalt. Duoen har skabt deres helt eget 4 dimensionelle univers.
Hvis du er til Flaming Lips, Klaxons og Muse skulle du tage at lytte til MGMT. Mange af de fedeste numre ligger på myspace, og alle numre fra debutskiven ligger faktisk på Virb. MGMT har også gjort sig bemærket med deres surrealistiske interaktive musikvideoer, man selv kan konfiguere på MGMT’s hjemmeside, men kan også se dem på tuben. Desuden kan det oplyses, at frontmanden er begyndt at skrive sange til et nyt (side)projekt. Nemlig duoen med det norske navn Blikk Fang, der udover VanWyngarden består af Kevin Barnes, som er frontmand i Of Montreal. Meget spændende. Dette er heldigvis ikke lig med MGMT’s død.
MGMT optræder på årets Roskilde Festival.
myspace
virb
who is MGMT?